Sådan laver du en tsunami-præsentation

Forestil dig din hjerne har to arme og to ben der suser afsted på et surfbræt på bølgerne. Den nyder det.

Og hver gang den ser en ny stor bølge komme surfer den på bølgen.

Den vipper frem og tilbage for at holde balancen, mens bølgen bruser mod kysten. Og lige efter denne lækre store bølge kommer en ny. Og en ny. Masser af andre bølger.

Men der er et problem.

Hjernen kan kun ‘ride’ pÃ¥ en bølge ad gangen

Det går ikke med to eller tre, vel? Nej, og det er derfor din præsentation er forvirrende og aldrig rammer plet.

Det er derfor dit publikum kæmper med øjenlågene, og det er derfor de har meget svært ved at sammenfatte og forklare hvad det var du sagde.

For du sender deres hjerner afsted på alt for mange bølger

Du ved præcis hvad jeg taler om – for du har selv kæmpet øjenlÃ¥gkampen pga. en fuldstændig forkert struktureret præsentation, har du ik’?

Du vrider dig i stolen, mens den ukampdygtige oplægsholder uden kontakt til publikum kører slide efter slide gennem projektoren med mindst 187 punkter på hver.

Og så forklarer han hvert punkt. Først lidt engageret, men så skifter stemmen til monoton kværnen.

Og kampen med øjenlågene er i fuld gang, mens din hjerne prøver at surfe på alle hans 187 bølger.

Men sÃ¥ mange bølger gør din hjerne meget frustreret – og meget meget træt. Som hypnotisøren siger: “Du er træt. Søvnig. Du falder nu i søvn…”.

Men du behøver ikke engang at være en ukampdygtig oplægsholder. Du kan nøjes med bare at være en kampdygtig oplægsholder, og stadig aktivere publikums øjenlåg.

Selv 5 skallede pointer er ligesom at få publikums hjerner til at ride på 5 bølger på en gang. Det går ikke.

5 pointer er nok til at slukke hjernen og lukke op for sluserne med naturlig sovemedicin.

Så hvad er hemmeligheden til at holde publikums hjerner på surfbrættet?

Hold dig til én pointe. Én bølge.

Hvis du fx vil tale om et emne som kommunikation, så er du allerede på vej med alt for mange bølger. Vil du tale om ledelse eller psykologi er det samme sag. Og vil du tale om Danmarks økonomiske tilstand, så prøver du at dække hele Østersøen.

Nøglen er, at tale om et specifikt underpunkt til kommunikation, ledelse, psykologi eller nationaløkonomi.

Vælg et snævert fokus som fx “god skriftlig kommunikation”. Skær sÃ¥ det emne endnu mere ind til benet, som fx til “effektive salgsbreve”. Og jo, sÃ¥ hakke-di-hakker du lige enderne af til “effektive overskrifter der styrker dit salgsbrev”.

Derefter surfer du på den bølge helt ind til kysten. Vrik på bølgen fra forskellige vinkler ligesom surferen der laver zig og zag. Og lad din pointe ramme kysten med tsunami-power.

Og du kan lære endnu mere ved at kigge i din avis eller nyhederne på TV

Tænd for 21-nyhederne og se tsunami-konceptet live. Nyhedsoplæseren nævner emnet, fx mindre SU til de studerende. Og så bliver det emne angrebet og belyst fra flere forskellige vinkler på 2-3 minutter.

Læg mærke til hvordan emnet holder sig på én bølge. For når de studerende får mindre SU tager de studielån for at holde en nogenlunde standard.

De har ikke råd til de bedste bøger. De må købe dåsemad i stedet for friske sunde råvarer.

Men næ nej, de emner bliver dækket i et andet indslag, en anden dag. Nyhederne prøver ikke at dække hver eneste andet emne der er berørt af SU-nedsættelserne.

De dækker kun ét emne, fx hvordan undervisningen forringes fordi de studerende ikke har råd til undervisningsmaterialer.

Eller hvad dårlig ernæring betyder for de unges helbred.

Og nÃ¥r den bølge rammer kysten surfer de videre pÃ¥ næste bølge – den næste historie.

Her er din præsentation selvfølgelig lidt anderledes. Fordi nyhederne er nødt til at bestå af forskellige indslag/segmenter. Det behøver din præsentation ikke.

Du tager blot dit lille indkredset emne og surfer det hjem fra forskellige vinkler. Og sÃ¥ gør du det samme med de andre relaterede emner – en anden dag.

Denne her tsunami-præsentation gavner ikke kun dit publikum

Den gavner ogsÃ¥ dig selv. For forsøger du at klemme for meget ind i din præsentation, sÃ¥ arbejder du med spredt fokus – og det er ofte uklart og frustrerende.

Men når du arbejder snævert med dit fokus, én pointe, så ved du hvad det handler om. Og du kan gå i dybden frem for i bredden.

Du finder lettere hvad du skal bruge og sige med et stramt fokus.

Og dermed sparer du dig selv for en masse arbejde, besvær og frustration. Lidt ligesom jeg har gjort med denne her artikel…

Læg mærke til hvordan artiklen startede med kun én pointe om hvordan hjernen tilpasser sig (eller afviser information).

Læg mærke til hvordan der kun blev brugt én bærende analogi – surferen/hjernen pÃ¥ bølgen (tsunamien).

Læg mærke til de forskellige vinkler der kom på banen, fx ukampdygtig oplægsholder, indsnævre emnet, stramt fokus, hvordan nyhederne kun dækker et emne ad gangen.

Tsunami-konceptets stramme fokus og klarhed gjorde det meget let for mig, at skrive artiklen her Рendda p̴ temmelig kort tid.

Og hvis det var en præsentation eller foredrag ville det være “a piece of cake”, at drive pointen hjem uden særlig meget flimmer pÃ¥ skærmen.

Publikum (jep, det er dig) ville fatte tsunami-konceptet, ligesom du jo allerede har gjort.

Nu er det din tur

Det er ligetil. Hvis du vil ha’ publikum let husker hvad du siger. Hvis du for alvor vil ha’ din pointe ud over scenekanten. Og hvis du ikke tænder pÃ¥ titlen som ukampdygtig oplægsholder, sÃ¥…

…surf pÃ¥ én bølge. Og nÃ¥ kysten med tsunami-power.

Spørgsmål: Hvad er dit bedste præsentationstip? Hvad lægger du mest vægt på ved en god præsentation?

Credits: Sean D’Souza

Ved at skrive en kommentar accepterer du at overholde KB's kommentar politik

Kom med dit input