6 tidsløse principper der holder dig i balance og sikrer din succes i en hastigt forandrende verden

I 2008 sprang den såkaldte bobbel og en global financiel nedsmeltning begyndte verden over.
Og den process er kun lige begyndt.
I virkeligheden er det ikke en “nedsmeltning”, men snarere end “omfordeling” af den energi vi kan kalde “velstand”.
Ligesom energi ikke forsvinder, men konstant flytter rundt og skifter form, så “forsvinder” velstand ikke.
Velstand er langt mere end blot penge. Alle former for aktiver med en iboende værdi er mere eller mindre hensigtsmæssige kilder til velstand.
Det afgørende er hvor afhængigt eller uafhængigt måden du sikrer velstand på fungerer.
Fx har opfattelsen af fast ejemdom i mange år været, at det er en stabil og sikker kilde til velstand. Bl.a. fordi et hus er meget “fysisk og håndgribeligt”.
Men de seneste par år har meget klart vist hvor skrøbelige opfattelser som denne er.
Verden hænger ufattelig meget mere sammen end nogensinde før, og når det globale marked er så ustabilt som nu dalrer renterne op og ned.
Det har store konsekvenser for bl.a. private husejere. Fast ejendom er ikke stabilt. Og hvis du mister dit job kan det der før var et aktiv (husets værdi) pludselig være skovlen til din egen finansielle grav.
På ufattelig mange andre områder ser vi samme tendens: Det der virker sikkert og stabilt er skrøbeligt og porøst fordi det er voldsomt afhængig af andre ustabile mekanismer.
Forandring er den eneste konstant, siger eksperterne
Det kan jeg ikke være mere enig i. Men der er også andre konstanter.
Og det er vigtigt – fordi de fleste mennesker er ikke finansielle orakler og har hverken viden eller ressourcer til at løse recessionsproblemer med økonomiske virkemider.
Mange føler sig som en fjer i luften der blæser den vej de globale økonomiske vinde tager dem. Det er svært at forstå. Så de venter og ser – og håber på det bedste.
Mens håb er en positiv energi, så er det ikke en strategi.
Og stærke strategier er hvad du og jeg har brug for. Vi vil ikke blot være endnu en blafrende fjer i luften der håber at lande et rart sted.
Findes der overhovedet “de bedste strategier i verden”?
De findes. De er meget simple. De er meget lette at få fat på. De er gratis. De er utroligt kraftfulde. Og de virker altid.
For mens verden nærmer sig en slags paradigmeskift, og forandring som antydet er den eneste sikre konstant, så har du muligheden for at aktivere, kultivere og systematisere en anden essentiel strategi.
En anden vandtæt konstant der bringer dig væk fra den lurende tilstand af “offer” til oplevelsen af “frihed”.
Du behøver ikke være et finansielt geni. Du behøver ingen uddannelse. Du behøver ikke være ekspert.
Det du til gengæld kan begynde at gøre er, at…
…tænke som en vinder
Nej, vi er ikke ovre i overfladisk mumbo jumbo “bare-tænk-positivt-så-flasker-det-hele-sig-for-dig” bullshit tågesnak.
Det du kan gøre er faktisk, som jeg sagde før, meget virkeligt og ret enkelt.
For at være en vinder har intet at gøre med at være nummer 1. Eller være den bedste.
At være en vinder betyder, at opnå hvad der betyder mest for dig.
Ikke for dine venner eller din nabo. Men for dig.
Ikke hvad andre mener og synes du “bør” og er “nødt til” – men hvad DU VED er det RIGTIGE for dig.
Og her er det så, at de bedste strategier i verden træder ind på banen.
De vigtigste strategier du til enhver tid MÅ ha’ styr på og bruge – hvis du altså interesserer dig for at flyde ovenpå og ikke være offer for omstændighederne – er din egen mentalitet.
Din egen mentale sundhed og klarhed.
Dine mentale og emotionelle perspektiver.
For det er derfra din livskvalitet og resultater gror
Kvaliteten af din mentale muld = kvaliteten af dit liv og dine muligheder.
Og som jeg nævnte ovenfor er det de mest lettilgængelige og umiddelbart mest omkostningsfrie strategier i verden.
De er i dig i lige nu. Ingen andre har adgang til dem (med mindre du tillader det).
Og afhængig af hvordan de er skruet sammen og eksekveret, så bruger du dem direkte til sætte dig selv, dit liv og din business/karriere op til velstand eller fiasko.
Det er på en og samme gang så simpelt og så kraftfuldt, at jeg igen og igen møder mennesker der forkaster perspektivet om “mentale og emotionelle” strategier.
Og det undrer mig. Hver gang. For har de selvsamme mennesker reelt afprøvet de såkaldte “banale ideer”?
Til min forbløffelse er svaret ofte nej. Hvordan kan man udtale sig negativt om en hammer, hvis man aldrig har prøvet at hamre?
Jeg har ikke tal på hvor mange “succesfulde” folk jeg har mødt og arbejdet med der hemmeligt lider inden i fordi de ikke forstår simpliciteten i det jeg taler om her.
De har en masse ting der ser rigtigt fint ud, men målestokken for deres “succesfornemmelser” er andres vurderinger og ikke deres egne værdier.
Så mens det at “klare sig godt” og ha’ ting du synes om absolut er super cool, så falder det til jorden hvis den grundlæggende fornemmelse af rigdom mangler.
Det er ikke det “at vinde i livet” handler om.
Igen: Du er en vinder når du opnår hvad du dybfølt vil ha’. Fuldstændig ligegyldigt hvad det er. Bare det er hvad du føler er rigtigt.
Rigdom = vinde i livet = gå den vej der er rigtig for dig
Det er for nogen et forbløffende faktum, at når du finder din egen sti og begynder at gå på den, så er konsekvensen automatisk velstand.
Det blir’ simpelthen svært at “tabe”.
Dybt inden i dig – lige nu – VED du godt hvad jeg taler om.
Og i stedet for at tale om det, så kig nærmere på dine egne udgaver af de strategier vi taler om.
Lav evt. justeringer og tag action med de “vinderfølelser” der sikrer du altid flyder op til toppen – uanset hvor langt ned under vandet omstændighederne i en periode har trukket dig.
For det er lige meget hvor dybt vandet er når du først har lært at svømme
Som lovet i overskriften er der 6 principper der altid har virket for mig. Og som jeg i mit arbejde med både topledere og teenagere har været vidne til ikke kan undgå at virke. Træfsikkerheden er 100%.
Du har sikkert også dine helt egne ideer og strategier der gir’ samme vandtætte fremgang og resultater.
Men uanset hvad, så opfordrer jeg dig til med udgangen af 2011, at fuldstændig integrere mindst ét af principperne.
Jeg VED det vil gøre en kæmpe forskel for dig – uanset titel, position og social status.
Jeg VED det kan sætte dig fri fra at være fanget i en livsstil, livskvalitet og professionel bobbel baseret på andres vurderinger.
Og jeg VED, at DU VED hvorfor det jeg taler om her repræsenterer essensen af dine muligheder for at gøre det rigtige med dit liv og din business eller karriere.
Hvis du tager budskabet ind, så vil det løfte dig over enhver forhindring og sikre din indre balance, fundamentale oplevelse af velvære samt være garant for en meningsfuld og sjov(!) professionel udvikling.
De 6 simple vinder-principper der som en korkprop altid får dig til at flyde ovenpå
1. Princip: Vis lederskab og ejerskab
Vindere tager 100% ansvar uden tomme undskyldninger og misforståede bortforklaringer. De værner om deres integritet og er ikke bange for at træde i karakter for det de tror på.
Deres beslutninger og action udspringer fra hvad der er RIGTIGT – ikke hvad der har klistermærket “positivt” eller “negativt” klæbet på sig.
ACTION: Find dine værdier. Beslut hvordan du konkret (fx 1-2 vaner) kan leve op til dem. Commit til at gøre hvad det kræver.
2. Princip: Brug din sociale intelligens og gør en forskel
Vindere gør en forskel med det de laver og for dem de møder. De spørger: Hvad vil jeg skabe? Hvordan kan jeg hjælpe?
Når du hjælper og gør noget for andre er du den første der vinder. Og din forskel for andre starter med dine egen ressourefuldhed.
Tilmeld dig evt. mine fri email updates og få rapporten der netop beskriver dette fundamentale princip.
ACTION: Opdag hvad der i sandhed begejsterer dig. Gør mere af det. Brug dit guld til at hjælpe andre.
3. Princip: Prioritér klar kommunikation og “straight talk”
Vindere siger hvad de mener og føler – uden at træde på andre. De er autentiske – og det stråler fra dem.
Falske historier, misforståelser, undskyldninger og et arsenal af “små” hvide løgne er som at gå med kanoen på ryggen i stedet for at sejle på floden.
ACTION: Tal fra hjertet. Bliv på din egen banehalvdel. Forstå, at ærlig feedback og budskaber er hvad vi alle længes efter og vil ha’ mere af. Ikke misforståede og tomme indpakninger.
4. Princip: Fokusér på at vinde frem for trangen til at slå andre
Vindere tænker i forbedringer, teamwork og ressourcer – ikke på at knuse konkurrenter.
Der spredes sjældent ressourcefulde ringe i vandet ved at fokusere på andres nedtur og fejl.
ACTION: Vend begrebet “konkurrence” på hovedet – og sæt det lig med samarbejde. Sammenhold og sammenhæng gir’ styrke. Succes er en teamsport. Den reelle konkurrence handler om at forbedre helheden.
5. Princip: Dyrk dine (top)præstationer og gi’ det bedste du har
Vindere går efter toppræstationer fordi glæden ved at bruge sig selv fuldt ud er topnæring for motivationen til at gøre en forskel.
Gør du det, så GØR det. Ellers gør noget andet. Du serverer heller ikke halvbagte kartofler til gæsterne (satser jeg på!).
ACTION: Lav hvad du elsker. Gør hvad du er bedst til. Og tillad dig selv at være genial.
6. Princip: Omfavn åbenhed og fordomsfri læring
Vindere risikerer at være sårbare og udstille sig selv når de går efter hvad de brænder for.
De gir’ masser af plads til at lave fejl og lære. For fejl er kun fejl når der ikke er læring.
Kan du rumme din sårbarhed er det meget svært at blive følelsesmæssigt overvældet. Og når den “risiko” er væk tør du prøve, møde og gøre meget mere.
ACTION: Kom i kontakt med og brug din sårbarhed. Tag chancer, prøv ting af. Og vær sikker på, at din indre diamant af medfødt velvære (og selvværd) aldrig har været væk og aldrig kan tabes. Kun glemmes. Opdag den stadig er der.
De 6 principper her er biased mod professionel vækst og stabilitet. Hvis du gerne vil ha’ mit bud på 6 personlige og essentielle “livsprincipper”, så tjek essensen af min filosofi her.
Spørgsmål: Jeg er nysgerrig efter at vide; hvad er de bedste mentale og emotionelle strategier du selv kender til – og bruger?
Foto credits: JOCELYN, yo.
Vær den første til at skrive en kommentar
Hvad er din holdning til artiklens emne?
Har du nogle ekstra tips eller input?